The crime syndicate also known as ”Hættekartellet”
Jeg sniger mig gennem skoven. Mr. Wolf venter på mig. Jeg briefer ham om missionen, han nikker godkendende og forsvinder mellem skovens tætte buskads. Alt går efter planen. Da jeg knirkende åbner trædøren, sidder han allerede klar på sengen med bessmutters goggles. Jeg registrerer der ligger en knogle på gulvet. Vi begynder straks at gennemrode huset, jeg finder en lille æske, i den æske er der en lille mængde hvidt pulver, ved siden af er der en sammenrullet 100-dollarseddel. Hvad har Besse gang i? I næste skuffe finder jeg obligationerne. Mr. Wolf ser henrykt ud, hans øjne sprudler af begejstring. Da vi ankommer til det aftalte mødested, er det tydeligt at se codename ”Mama” s indre eudaimoni. Vi rejser med det samme. Det aftale alibi er på den anden side af Jorden. Vi ankommer til Dubai, og mr. Wolf kan ikke komme hurtigt nok ud af ulvekostumet, han smider det under en hængekøje og skænker en drink op til sig selv og Mama. Jeg spørger ham hvordan han fik bessmutter ud af sengen på trods af hendes sygdom. Han tøver lidt, men fortæller så. Han fortæller hvordan han måtte komme over sine indre skrupler, og give sig i lag med den modne kvinde. Ikke nok med det skulle han gøre det i fuld udklæde, hvilket hæmmer ham, og siden han er noget af en guldflip, måtte han ofrer noget for det fulde udbytte. Han ofrede sit så fine cirkulerende ry, som en eftertragtet tyr. Men det lykkedes, hun kom ud af sengen og hen på motorkontoret, nu har han jo også frækkerten codename ”Mama”. Når jeg kigger tilbage på det i dag, angrer jeg intet. Stay cool, hang loose, regret nothin’.
Asser og Victor
Vi anstrengte os for at gøre den så fjern fra den originale "Rødhætte" som muligt, uden at komme væk fra historien. Vi eksperimenterede med ordforbrug og sætningekonstruktion for at skabe den rette noir-stemning. Det skulle være en form for en objektiv fortæller, for ikke at få det indtryk redhead havde af historien, men den generelle atmosfære.
Det var en kold vinterdag, min mor fortalte mig at bedstemor ville dø. Så gav hun mig en kage, og sagde jeg skulle tage over til bedstemor og give hende den. Så gik jeg. Så mødte jeg en hund som sagde den ikke var en hund, som sagde det var en ulv. Og den var sød og blød. Så fortalte jeg at bedstemor ville dø. Og at jeg skulle over til hende. Så sagde ulven at den ville godt spise hende for mig. Og så gjorde den det. Så gik jeg over til bedstemor og fandt det stykke papir som mor sagde jeg skulle finde. Og så gade drenge hoppede jeg hjem til mor og gav hende papiret. Mor blev rigtig glad og sagde jeg kunne få mit største ønske opfyldt, fordi nu havde vi rigtig mange penge. Så blev jeg til en dreng. Mor tog til lægen og da hun kom hjem var hun lækker. Og så rejste vi til Mallorca med hunden og så fik vi en brun tjener, han hed Alfredo. Ham var mor meget glad for. Slut.
Vi skrev vores historie meget ud fra billederne. Vi så rødhætte som en lille pige på ca. 6-8 år gammel. Så vi besluttede at skrive erindringen ud fra et barnligt sprog. Børn ligger mærke til de mærkeligste ting, og det var vigtigt at få det med i historien, at hun lagde mærke til ting som vi ikke ville lægge så meget mærke til.
The crime syndicate
SvarSletalso known as
”Hættekartellet”
Jeg sniger mig gennem skoven. Mr. Wolf venter på mig. Jeg briefer ham om missionen, han nikker godkendende og forsvinder mellem skovens tætte buskads. Alt går efter planen. Da jeg knirkende åbner trædøren, sidder han allerede klar på sengen med bessmutters goggles. Jeg registrerer der ligger en knogle på gulvet. Vi begynder straks at gennemrode huset, jeg finder en lille æske, i den æske er der en lille mængde hvidt pulver, ved siden af er der en sammenrullet 100-dollarseddel. Hvad har Besse gang i? I næste skuffe finder jeg obligationerne. Mr. Wolf ser henrykt ud, hans øjne sprudler af begejstring. Da vi ankommer til det aftalte mødested, er det tydeligt at se codename ”Mama” s indre eudaimoni. Vi rejser med det samme. Det aftale alibi er på den anden side af Jorden. Vi ankommer til Dubai, og mr. Wolf kan ikke komme hurtigt nok ud af ulvekostumet, han smider det under en hængekøje og skænker en drink op til sig selv og Mama. Jeg spørger ham hvordan han fik bessmutter ud af sengen på trods af hendes sygdom. Han tøver lidt, men fortæller så. Han fortæller hvordan han måtte komme over sine indre skrupler, og give sig i lag med den modne kvinde. Ikke nok med det skulle han gøre det i fuld udklæde, hvilket hæmmer ham, og siden han er noget af en guldflip, måtte han ofrer noget for det fulde udbytte. Han ofrede sit så fine cirkulerende ry, som en eftertragtet tyr. Men det lykkedes, hun kom ud af sengen og hen på motorkontoret, nu har han jo også frækkerten codename ”Mama”. Når jeg kigger tilbage på det i dag, angrer jeg intet. Stay cool, hang loose, regret nothin’.
Asser og Victor
Vi anstrengte os for at gøre den så fjern fra den originale "Rødhætte" som muligt, uden at komme væk fra historien. Vi eksperimenterede med ordforbrug og sætningekonstruktion for at skabe den rette noir-stemning. Det skulle være en form for en objektiv fortæller, for ikke at få det indtryk redhead havde af historien, men den generelle atmosfære.
Rødhættes erindring
SvarSletDet var en kold vinterdag, min mor fortalte mig at bedstemor ville dø. Så gav hun mig en kage, og sagde jeg skulle tage over til bedstemor og give hende den.
Så gik jeg. Så mødte jeg en hund som sagde den ikke var en hund, som sagde det var en ulv. Og den var sød og blød. Så fortalte jeg at bedstemor ville dø. Og at jeg skulle over til hende. Så sagde ulven at den ville godt spise hende for mig. Og så gjorde den det. Så gik jeg over til bedstemor og fandt det stykke papir som mor sagde jeg skulle finde. Og så gade drenge hoppede jeg hjem til mor og gav hende papiret. Mor blev rigtig glad og sagde jeg kunne få mit største ønske opfyldt, fordi nu havde vi rigtig mange penge. Så blev jeg til en dreng. Mor tog til lægen og da hun kom hjem var hun lækker. Og så rejste vi til Mallorca med hunden og så fik vi en brun tjener, han hed Alfredo. Ham var mor meget glad for.
Slut.
Vi skrev vores historie meget ud fra billederne. Vi så rødhætte som en lille pige på ca. 6-8 år gammel. Så vi besluttede at skrive erindringen ud fra et barnligt sprog. Børn ligger mærke til de mærkeligste ting, og det var vigtigt at få det med i historien, at hun lagde mærke til ting som vi ikke ville lægge så meget mærke til.
* Lykke,Daniel,Benedicte, Liva, Klaudia og Camilla
SvarSlet