N.F.S. Grundtvig (1783 - 1872)

Læs mere om Grundtvig .

Nøgleord:

• Fællesskab - menigheden som det levende samfund
• Det levende ord
• Rummelighed
• Folkeånden som den usynligt forenende livskraft fælles for alle dem med samme modersmål
• Sammenhold
• Uddannelse - viden gennem erfaring og praksis (højskoletanken, friskoler, frimenigheder)
• Påskens betydning (opstandelsen som det lovende budskab om frelse.
• Himmerrige findes her på jord (i modsætning til Kingo).

Stiltræk:

• Idérig billeddannelse
• Overraskende brug af sprogets billeder er for Grundtvig den rette formidling af troens under (Gudsrigets nærvær).

Blicher - ar på sjælen

Af: Rebecca, Jonas og Mirella.

Steen Steensen Blicher (11.10.1782-26.3.1848) er romantisk forfatter, hvis karrierer virkelig blev kickstartet i 1824, med sin udgivelse af noveller.
Blicher skrev noveller uden for sin tid. Han som til forskel fra andre romantiske forfattere, har fået  ar på sjælen, og dyrker sin erhvervede ulykkelige historie i sine noveller.

Blichers brug af novellegenren er banebrydende i dansk litteratur. Den midtjyske hede er tit ramme om hans realistiske fortællinger, der ofte har en mere eller mindre troværdig jeg-fortæller. De viser tilværelsens tragiske uforudsigelighed. Til tider udstiller novellerne også den borgerlige biedermeierkulturs (borgerlig kulturform fra 1815- ca. 1850, hvor man søgte idyl og hygge) bagsider.

Blichers valg af tema skildrer tilværelsens store problemer så som kærligheden og døden. Blichers eget tungsind på livet, har en afgørende betydning for hans skriverier, som typisk svinger i humør. Inspirationen til temaer og generelle problemstillinger afspejler hans eget privatliv. F.eks. har flere af hans noveller noget at gøre med utroskab, og ifølge Wikipedia beskyldte Blicher sin kone for at være ham utro og de var separeret i et halvt år. Senere tilbagetræk Blicher beskyldningerne, omkring utroskab.
Hans far døde og han følte sig uretfærdigt behandlet af livet, dette kommer også til udtryk i hans noveller, med folk der generelt bliver udsat for forræderi og uretfærdige konsekvenser de ikke selv har kontrol over.

En af de mest kendt er noveller er ‘’En Landsbydegns dagbog’’ fra 1824, hvor Blichers tungsind kommer til udtryk via. hovedpersonen Morten Vinge, der lever i en verden af ulykkelig kærlighed og ustyrlig menneskelig drift.
En af Blichers særlige egenskab var hans evne til inddrage den ‘’personlige jeg-fortæller.’’ Dette betyder at  fortælleren befinder sig direkte i de handlinger der berettes om.

Blichers forfatterskab har tydelige træk fra realisme og romantisme. Blicher skrev meget
prosa, som ikke er typisk for romantikken, derfor var han heller ikke inkluderet i
‘’Københavnerfællesskabet’’ med Öhlensläger og co.

Overordnede karaktertræk hos Blicher

• Poetisk realisme
• Humør - påvirkning af tekst
• Livets store spørgsmål

Kilder:
http://www.krydsfelt.gyldendal.dk/

Blicher blogindlæg

Af Benedicte, Johanne Ø. og JC

Fakta om forfatteren:

• Steen Steensen Blicher (1782-1848)
• Uddannet præst i 1809.
• Efter en tid som lærer (uden succes), blev han præst i Jylland.
• Han var gennem hele livet sørgmodig.
• Smitter af i skrivestilen - indeholder melankoli og sentimentalitet. “Ak! Hvor forandret” ligger ofte som undertone og er også en titel på én af hans noveller. 
• Romantisk forfatter (skrev dog meget prosa, som ikke er normalt i den lyriske romantik).
• Flittig bruger af poetisk realisme, som beskriver hverdagssituationer med poesi og farverige beskrivelser og gør situationerne “overnaturlige”. Dette er fint i tråd med romantikkens trend.
• De første år skrev han til den lærde læser, men blev senere hen mere folkelig .
• Han var desuden aktiv samfundsdebattør, og kæmpede bl.a. for trykkefrihed i en tid med enevælde.

Kendte værker:

• De tre Helligaftener - En Jydsk røverhistorie, 1782
• Første digtsamling “Digte”, 1814
• Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog, 1824
• Horsekræmmer, 1829
• Det er hvidt herude, 1838

Kendetegn:
- Steen Steensen Blicher er stærkt anerkendt som én af dansk litteratur største novelleskribenter. Hans digtning alene bærer til tider præg af en forældet tankegang og han finder stor inspiration til hans beskrivelser af omgivelser og følelser (f.eks farveallegori) i det 18. århundrede. Han gør brug af personifikationer og iklædningsmetaforer, frem for den ellers samtidstypiske naturbesjæling. Han er desuden anerkendt som den første store realist i dansk digtning.

- Ossian-digtning. Blicher blev anerkendt for sin beskrivelse af genren og var i begyndelsen af sit forfatterskab stærkt inspireret af denne. Også hans noveller bærer dette præg - Han havde ‘fattet og videregivet digtenes karakter.’ *

- Blicher brød den alvidende autoritative fortæller og benyttede sig mest af den personaliserede jeg-fortæller, der hver især har deres opfattelse af livet og de begivenheder der omgiver dem. Han benytter sig ofte af en utroværdig fortæller, hvilket opfordrer læseren til selv at finde ud af sandheden om begivenhederne.

- Mange af hans historier foregår i Jylland og fortæller om bønder. Han ønskede at fremhæve “Udkantsdanmark” som modvægt til alt det der foregik i København. Han var særligt inspireret af hedelandskaberne. Dialektdigtningen kommer frem i hans sene digte, men kan også spores i mange af hans tidligere noveller.

- Prosaformen går igen i mange af Bichers værker og, også grundet hans tungsind, har ofte tragisk fortælling. Han benytter sig gerne af kynisme og kølighed.

- Romantikken kendetegner mange af Blichers værker, hvilket også kan dateres tilbage til hans forkærlighed for Ossian-digtningens følelsesladede lyrik.

Der findes visse grundlæggende temaer i hans noveller:

• Tragiske skæbner (f.eks. Sofie og Morten Vinge i “En Landsbydegns dagbog”).
• Tid der nedbryder alt.
• Kærlighedens magt.

Horsekræmmeren fremhæves ofte som eksempel på Blichers typiske lyrik.

*Ossian-digtningen er et tidligt værk i den engelske præromantik . Det er skrevet i en rytmiserende prosa, følelsessvulmende indtil det svulstige, fyldt af melankoli og stormvejr. Dets fiktion er at det drejer sig om digte af den gamle blinde barde, Ossian, som ensom blandt klipperne mindes sin svundne ungdom og slægt med dens længst glemte heltegerninger. Et citat fra Blichers oversættelse - som med rette blev berømmet for at have fattet og videregivet digtenes karakter - karakteriserer både sprogføring og stemning i dem.
Kilde: http://www.adl.dk/adl_pub/fportraet/cv/ShowFpItem.xsql?nnoc=adl_pub&ff_id=40&p_fpkat_id=fskab


Fakta om romantikken:
Romantikken begyndte i starten af 1800-tallet og varer indtil nationalromantikken i 1850. Romantikken kom efter oplysningstiden og betegner en tid hvor man lagde vægt på realismen og naturalismen. En tid hvor man lagde vægt på romantiske følelser og havde fokus på kunst, litteratur og musik.
I Danmark er romantikken også kendt som guldalder, fordi meget af dansk kultur blev grundlagt i den periode.

Find yderligere information på:

• http://www.litteratursiden.dk/analyser/blicher-steen-steensen

 

• http://www.adl.dk/adl_pub/fportraet/cv/ShowFpItem.xsql?nnoc=adl_pub&ff_id=40&p_fpkat_id=fskab

 

• http://www.krydsfelt.gyldendal.dk/app_page.aspx?url=http://www.artline.gyldendal.dk&goTo=&appName=External&appid=artLine&appTitle=artLine

St. St. Blichers liv og forfatterskab

Biografi:

• Født 1782
• Død 1848
• Uddannet i teologi = præst
• Bosat i Jylland, nær Viborg
• Ofte karakteriseret som tungsindig - Kan anvendes ved biografisk læsning

Værker:

Nedenstående opfattes som de 4 største værker af Blicher.  

• Sildig Opvaagen (1828)
• Hosekræmmeren (1829)
• Brudstykker af en landsbydegns dagbog (1824)
• Præsten i Vejlbye (1829)

Fælles temaer/træk:

• Portrætterer det magtesløse menneske
• Ender ulykkeligt/tragisk
• Ofte en kvinde, som udgør konflikten
• Historier fra det daglige liv
• Menneskers konflikter og tragiske skikkelser (fx Morten Vinge)

LItteraturhistorisk sammenhæng:

En af romantikken store forfattere der dog skiller sig ud ved at skrive i poetisk realisme.

Romantikken

• Forfattere idylliserer ofte naturen og de mennesker der lever i den = bønder.
• Idealistiske forestillinger om ånd, poesi og nation
• Nationalistisk og borgerlig kultur
• Dannelsesromaner → menneskets har mulighed for udvikling  
• By-mennesker der skriver om land-mennesker.

Poetisk realisme

• Har mere virkelighedsnært forhold til f.eks. bønder - beskriver det hårde liv de faktisk fører.
• Harmonisering af genkendelige situationer.
• Poetisk i det, at tilværelsen er forudbestemt af noget guddommeligt

Blicher og poetisk realisme
Han adskiller sig fra andre romantiske forfattere, der ofte boede i storbyen og derfor ikke vidste hvordan livet i naturen udspillede sig, ved at forholde sig mere realistisk til virkeligheden. Dette hænger formentlig sammen med at han var bosat i Jylland - der hvor bondelivet udspillede sig. Han var den første til at indskrive den jyske dialekt i dansk litteratur.


Astrid Marie, Simon og Frederikke

Romantikken og St. St. Blicher

Kort fakta
Blicher var en forfatter og præst født i Vium nær Viborg i 1782. Blichers far var sognepræst, og Blicher studerede også selv teologi i Randers, men han kom også senere til at arbejde som lærer. Blicher giftede sig med sin farbrors enke, Ernestine, som han fik syv børn med. Ernestine var senere Blicher utro, og selvom han ønskede at skille sig fra hende, blev de sammen. Han døde i 1848 i Randers.
 
Forfatter i Romantikken
Romantikken var en tid, hvor individualismen kom mere i fokus, hvilket også kommer til udtryk i Blichers litteratur. Blicher bidrog, som en af de første, med den personaliserede jeg-fortæller. 

Biedermeierkulturen: En dyrkelse af familien, det hyggelige, det moralske, det idylliske, det danske bondelandskab, det trygge og kendte, det moralske og det harmoniske.

Poetisk realisme: En romantisk men virkelighedstro fremstilling af verden. Nøgleord for denne strømning er både harmoni og romantik og realitet og social virkelighed.

Romantisme: Det farlige, det splittede, det erotiske og det dæmoniske i fortællingen. Romantisme definerer poetisk realisme og omvendt. Uden den ene ville den anden ikke være noget.

Litteratur
Blicher er kendt for sin fortælleteknik og brugen af “den personaliserede jeg-fortæller” (Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog). Blicher interesserede sig ikke bare for historien, men også for hvordan den blev fortalt. Han debuterede med sin digtsamling Digte af Steen Steensen Blicher og blev i offentligheden først og fremmest anerkendt for sine digte, der blandt andet omhandler menneskets forhold til naturen.
Han blev derudover kendt for at skrive noveller, hvilket var atypisk for Romantikken. Selvom hans noveller bærer præg af Romantikken som skrivestil ved blandt andet at indeholde naturbeskrivelser og have en “national tone,” adskiller han sig ved at beskæftige sig med poetisk realisme.

Han er hovedsageligt anerkendt for disse fire fortællinger/noveller:
Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog
Hosekræmmeren
Sildig Opvaagnen
Præsten i Vejlbye

Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog
“Den personaliserede jeg-fortæller”

• Læseren kommer tæt på, da følelser og tanker, kommer til udtryk i hans skrivemåde.

Novellen har en lyrisk sprogtone - en særlig (selvopfunden) prosaform
Blichers eget liv afspejles i fortællingen, blandt andet opvækst i Jylland

Litterær indflydelse

• Blicher skriver om menneskelige konflikter og skæbner uden at idyllisere dem.
• Den psykologiske realisme/socialrealismen giver realistiske billeder af psyke og miljø og gør, at hans noveller stadigvæk er relevante i dag.
• Blicher blev aldrig voldsomt anerkendt i sin samtid, men fik stor indflydelse på udviklingen af dansk litteratur
• Han fungerede som inspirationskilde for blandt andre H.C. Andersen, Henrik Pontoppiddan og Martin Andersen Nexø.  

Holger er fundet i form af St. St. Blichers poetiske realisme og atypiske syn på romantikken.

En atypisk jyde anvender naturen i sin litteratur i en poetisk realisme, som derved skiller sig ud fra samtidens litteraturbevægelse.

 Udover det er St. St. Blichers noveller præget af melankoli og tungsind.

Netop naturen fylder meget i Blichers værker. Men at kalde ham en typisk romantisk forfatter vil være forkert. Hans kærlighed til naturen skyldes ikke fascination for besjæling men hans barndomsminder i denne.

At Holger er fundet skal ikke opfattes som at Holger er manden i bogen, han er manden bag bogen, eller bøgerne om man vil. St. St. Blicher er ophavsman bag et utal af skildringer af den jyske identitet i 1800-tallet, som bryder datidens litterære tradition. Hvor kunstnermiljøet er domineret af københavnere og det fine borgerskabs indflydelsesrige positioner, beskriver Blicher den lille mands liv.

Blichers forkærlighed til naturen udspringer af hans forhold til sin fader. Faderen var hans udgangspunkt, han sørgede for Blichers uddannelse og tog ham ud i naturen. Hans mor led af sindssyge, hvilket angiveligt gav ham hans såkaldte tungsind, og resulterede hans tætte forhold til faderen.

Der henvises til ”Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog” og ”Hosekræmmeren”.

Kryds og Oehlenschlange – schlut.

Blichers liv afspejlet i hans forfatterskab

Af Cecilie, Sune og Julie O

Nedenstående kan bruges ved en biografisk- og nykritisk analyse af værket.

Kort fakta
Steen Steensen Blicher (1782-1848) var præst ud af præsteslægt, og læste senere teologi i København. Dette fandt han ikke interessant og flyttede tilbage til Jylland, nærmere bestemt Randers, og blev her lærer. Han levede i romantikken, men hans forfatterskab bærer ikke umiddelbart præg heraf.

Hans liv afspejlet i forfatterskabet
Blichers historier er meget præget af hans egne oplevelser og erfaringer.

• Han var fra Jylland og størstedelen af værkerne finder sted her

• Tungsind - Negative holdninger prægede hans historier.
• Faderbinding -Han havde et nært forhold til sin far eftersom hans mor led af en sindssygdom. Derfor brugte han meget tid med sin far, især på jagt og i naturen.
• Han gik selv meget på jagt og vandrede på heden
• Hans hustru var ham utro og det medførte at utroskab blev et ofte anvendt tema i hans noveller fra det tidspunkt.

Skrivestil

• Mest prosa men lidt lyrik
• Poetisk realisme - hårde budskaber der formuleres poetisk.
• Atypisk for perioden
• Hjem - ude - hjemme (typisk for romantikken)

Ovenstående elementer kan bl. a findes i “Hosekræmmeren” og “Brudstykker af en landsbydegns dagbog.”