Fakta om forfatteren:
- Steen Steensen Blicher (1782-1848)
- Uddannet præst i 1809.
- Efter en tid som lærer (uden succes), blev han præst i Jylland.
- Han var gennem hele livet sørgmodig.
- Smitter af i skrivestilen - indeholder melankoli og sentimentalitet. “Ak! Hvor forandret” ligger ofte som undertone og er også en titel på én af hans noveller.
- Romantisk forfatter (skrev dog meget prosa, som ikke er normalt i den lyriske romantik).
- Flittig bruger af poetisk realisme, som beskriver hverdagssituationer med poesi og farverige beskrivelser og gør situationerne “overnaturlige”. Dette er fint i tråd med romantikkens trend.
- De første år skrev han til den lærde læser, men blev senere hen mere folkelig .
- Han var desuden aktiv samfundsdebattør, og kæmpede bl.a. for trykkefrihed i en tid med enevælde.
Kendte værker:
- De tre Helligaftener - En Jydsk røverhistorie, 1782
- Første digtsamling “Digte”, 1814
- Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog, 1824
- Horsekræmmer, 1829
- Det er hvidt herude, 1838
Kendetegn:
- Steen Steensen Blicher er stærkt anerkendt som én af dansk litteratur største novelleskribenter. Hans digtning alene bærer til tider præg af en forældet tankegang og han finder stor inspiration til hans beskrivelser af omgivelser og følelser (f.eks farveallegori) i det 18. århundrede. Han gør brug af personifikationer og iklædningsmetaforer, frem for den ellers samtidstypiske naturbesjæling. Han er desuden anerkendt som den første store realist i dansk digtning.
- Ossian-digtning. Blicher blev anerkendt for sin beskrivelse af genren og var i begyndelsen af sit forfatterskab stærkt inspireret af denne. Også hans noveller bærer dette præg - Han havde ‘fattet og videregivet digtenes karakter.’ *
- Blicher brød den alvidende autoritative fortæller og benyttede sig mest af den personaliserede jeg-fortæller, der hver især har deres opfattelse af livet og de begivenheder der omgiver dem. Han benytter sig ofte af en utroværdig fortæller, hvilket opfordrer læseren til selv at finde ud af sandheden om begivenhederne.
- Mange af hans historier foregår i Jylland og fortæller om bønder. Han ønskede at fremhæve “Udkantsdanmark” som modvægt til alt det der foregik i København. Han var særligt inspireret af hedelandskaberne. Dialektdigtningen kommer frem i hans sene digte, men kan også spores i mange af hans tidligere noveller.
- Prosaformen går igen i mange af Bichers værker og, også grundet hans tungsind, har ofte tragisk fortælling. Han benytter sig gerne af kynisme og kølighed.
- Romantikken kendetegner mange af Blichers værker, hvilket også kan dateres tilbage til hans forkærlighed for Ossian-digtningens følelsesladede lyrik.
Der findes visse grundlæggende temaer i hans noveller:
- Tragiske skæbner (f.eks. Sofie og Morten Vinge i “En Landsbydegns dagbog”).
- Tid der nedbryder alt.
- Kærlighedens magt.
Horsekræmmeren fremhæves ofte som eksempel på Blichers typiske lyrik.
*Ossian-digtningen er et tidligt værk i den engelske præromantik . Det er skrevet i en rytmiserende prosa, følelsessvulmende indtil det svulstige, fyldt af melankoli og stormvejr. Dets fiktion er at det drejer sig om digte af den gamle blinde barde, Ossian, som ensom blandt klipperne mindes sin svundne ungdom og slægt med dens længst glemte heltegerninger. Et citat fra Blichers oversættelse - som med rette blev berømmet for at have fattet og videregivet digtenes karakter - karakteriserer både sprogføring og stemning i dem.
Kilde: http://www.adl.dk/adl_pub/fportraet/cv/ShowFpItem.xsql?nnoc=adl_pub&ff_id=40&p_fpkat_id=fskab
Fakta om romantikken:
Romantikken begyndte i starten af 1800-tallet og varer indtil nationalromantikken i 1850. Romantikken kom efter oplysningstiden og betegner en tid hvor man lagde vægt på realismen og naturalismen. En tid hvor man lagde vægt på romantiske følelser og havde fokus på kunst, litteratur og musik.
I Danmark er romantikken også kendt som guldalder, fordi meget af dansk kultur blev grundlagt i den periode.
Find yderligere information på:
Meget informativt og med gode links. Termen "naturalisme" hænger tæt sammen med perioden 1870 - 1890, og skal kun bruges i den sammenhæng i danskfaget. Vi kommer til det senere i vores litteraturhistorieforløb.
SvarSlet