Salme

Tusind poeter har sunget din sang

Men ingen har endnu ramt skønheden i din klang

Tusind digtere har fanget dig, hvidt på sort

Tegnet, skreget og skrevet dig bort

For du er som snefnug, der smelter på tungen

Og du er som luften, der udvider lungen

Perfekt i få sekunders flyvende fald

I syngende stemmers flygtige kald

Og du er som dug på græs under solen

Som brune ben hængende udover molen

Små fine bundter af atomer

I få desperate øjeblikke af sommer

Måske læses biblen med lukkede øjne

Måske er det en smuk bog fyldt med smukke løgne

For du tilhører altet og tilhører intet

Bygger huler i sjælen og i kringelkroge af sindet

Måske ønsker du bare, at folk ville skrige af vrede

Og danse og råbe og synge af glæde

Men folk stirrer ned i jorden, og ingen ser

Hvor smuk og strålende himlen i virkeligheden er