fnat

Laster og høfligheder, hvad vi bliver forventet at gøre og skal og bør, som et spil med masker for hvad ikke afspejler os, men vores gensidige fortolkning af det som skal være imødekommende, forstående og ikke mindst rart, så rart så det klør, det er som et myggestik der længes efter at blive kradset, og lykken når det første gang bliver det efter timers længsel og ophobning, ligesom der trives vi i forfaldet og hungrer efter det, som en kur mod dagligdagens evige systematik og rutiner, kaosset rummer uforudsigeligheden som driver livets mening, fremfor en zombietilværelse kendt ned til hver detalje, der, der ønsker vi at løsrive os, for at kunne leve frit, fri for forventningerne til vores bedrifter og fremtid, fremtiden som skal lægges klar og planlagt så dem omkring og samfundet kan forholde og forberede sig med forskellige jubilæer og sammenkomster, der kunne forudsiges flere år i forvejen, nej med oprigtighed finder vi midlet fra et skide hult håndtrykt.