En
atypisk jyde anvender naturen i sin litteratur i en poetisk realisme, som
derved skiller sig ud fra samtidens litteraturbevægelse.
Udover det er St. St. Blichers noveller præget
af melankoli og tungsind.
Netop
naturen fylder meget i Blichers værker. Men at kalde ham en typisk romantisk
forfatter vil være forkert. Hans kærlighed til naturen skyldes ikke fascination
for besjæling men hans barndomsminder i denne.
At
Holger er fundet skal ikke opfattes som at Holger er manden i bogen, han er
manden bag bogen, eller bøgerne om man vil. St. St. Blicher er ophavsman bag et
utal af skildringer af den jyske identitet i 1800-tallet, som bryder datidens
litterære tradition. Hvor kunstnermiljøet er domineret af københavnere og det
fine borgerskabs indflydelsesrige positioner, beskriver Blicher den lille mands
liv.
Blichers
forkærlighed til naturen udspringer af hans forhold til sin fader. Faderen var
hans udgangspunkt, han sørgede for Blichers uddannelse og tog ham ud i naturen.
Hans mor led af sindssyge, hvilket angiveligt gav ham hans såkaldte tungsind,
og resulterede hans tætte forhold til faderen.
Der
henvises til ”Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog” og ”Hosekræmmeren”.
Og han er ikke mindst ophavsmanden til novellen som genre i sin reneste form (hvis man kan sige sådan). Man kalder den for "den blicherske novelle". Søren Baggesen var den første som påpegede det i sin universitetsafhandling om samme emne fra 1960-erne; også kaldet "Den blicherske novelle".
SvarSlet