Linksamling om det moderne gennembrud

"En lille replik" af Herman Bang
http://www.kalliope.org/en/digt.pl?longdid=bang1999050201

Baggrund om naturalismen
http://www.da-net.dk/naturalismen_1870.htm

Padlet om naturalismen
http://padlet.com/wall/m5t8l3moft

Padlet litterære kvindeskildringer
http://da.padlet.com/wall/f4yzzvvqry

J.P. Jacobsen: Mogens (1872)

Her kan I samle jeres links, powerpoints, etc. som I anvendte ved jeres gruppepræsentationer af novellen.

Bs papirer - Sproglig formidling

Af Thea R. Madsen, Simon E. Drost, Johanne G. Østergaard & Julie E. Ottosen

Uddrag fra Bs papirer: Af ligevægten i Enten Eller. Er skrevet fra etikeren, B til æstetikeren, A.

Kirkegaards sproglige formidling i Bs papirer

Kirkegaard skriver, som i så mange andre af hans tekster, under et pseudonym. Dette gør han for at kunne afspejle mange forskellige mennesketyper uden selv at blive anset for en af disse gennem hans værker. Han skriver teksten som et brev med direkte henvendelse ”…bryd dig aldrig om det, du har intet tabt..”

Kirkegaard starter ud med en allusion der virker på en intertekstuel måde. Han hentyder til en kendt forestilling ved at skrive ”Som en Cato tilraaber jeg dig da mit enten eller.” Det har relevans eftersom Cato i den græske mytologi gentog sig selv, og Kirkegaard da også har gentaget sig selv i forhold til æstetikeren og etikeren.

Hele brevet igennem gør han brug af modsætninger. Dette ses i ”det gode og det onde”, ”æstetikeren og etikeren”, ”B og A” og selve titlen ”Enten/Eller”. Kirkegaard selv skriver i uddraget: ”Er modsætningen til stede så er der et enten eller”.

Udover modsætninger gøres der også brug af andre elementer der viser Kirkegaards talentfulde skriveegenskaber. Her i blandt ses for eksempel brugen af appelformer, sammenligninger, allegorier, retoriske spørgsmål og også homeriske sammenligning.

Kirkegaards brug af appelformer ses i sætningen ”Min stilling som ægtemand kommer mig her til hjælp til bedre at kunne oplyse hvad jeg mener…”, hvor denne sætning også kan betegnes som en homerisk sammenligning.

I teksten ses også eksempler på den viden han optog ved at læse. Kirkegaard rejste ikke længere end til Berlin, men han er alligevel lært nok til at kunne skrive:

”Jeg er ude som et lille bitte spansk s”. Dette fungerer som en sammenligning. Udover hans overvejende alvidende viden, bruger han også allegorier til at forklare “det afgørende valg” mellem enten/eller billedligt, “Naar man først kan faae et menneske til at staae paa skilleveisen saaledes, at der ingen Udvei er for ham uden ved at vælge, saa vælger han den rette”.

Teksten virker for os, som nært beslægtet med essay-genren, grundet hans konstante grubleri. Den ene tanke fører til en anden, og det virker som om han anvender reaktionsskrivning. Kirkegaard taler sig altså frem til hvad han mener, dog stadig på et højt akademisk niveau.

Enten-Eller valget

Enten-Eller

A: Æstetiker

B: Etiker

Enten-Eller valget:

·         Enten-Eller à etiker vs. æstetiker à godt og ondt vs. udelukkende

·         Etiker er det gode valg - det gode er abstrakt

I teksten Af Ligevægten, beskriver Søren Kierkegaard ud fra B’s (etiker), hvordan Enten-Eller valget ligger i at vælge mellem at være æstetiker eller etiker.

B mener, at Enten-Eller valget står mellem det gode og det onde eller, at man helt udelukker dem. Så det er ikke et valgt mellem godt og ondt, men at man både tager godt og ondt, eller helt udelukker dem. Etikeren vælger ifølge B det gode og det onde - som er det gode eller korrekte at vælge, men dog mener han at det gode er abstrakt. Vælger etikeren det onde frem for det gode, er han altså stadig en etiker, selvom han lever uetisk. Når man har valgt det gode, kan man ikke vælge om, og dermed vælge det onde.  

At være etiker i forhold til at være æstetiker..

Valgt at være etiker à minus at være æstetiker

Etikere:

·         Lever efter ubetydeligheder i forhold til æstetikeren

o   Det æstetikeren lever efter bedrager ham àgiver ham ikke noget tilbage

·         Modsigelsernes Grundsætning = Enten-eller-valg

·         Modsigelsernes Grundsætning er hævet = intet valg

I teksten beskriver Kierkegaard, at det er muligt som æstetiker at vælge den etiske levemåde, men har man først levet som etiker, er det umuligt at gå den anden vej:

“Den, som lever æsthetisk, vælger ikke, og den som, efterat det Ethiske har viist sig for ham, vælger det Æsthetiske, han lever ikke æsthetisk, thi han synder, og ligger under ethiske Bestemmelser, om hans liv end maa betegnes som uethisk”

B mener, at det som han ofrer sit liv på er ubetydeligheder i forhold til det som A ofrer sig for, kunst og videnskab, da dette er langt større og har mere indflydelse på verden, end hvad B ofrer sig for, nemlig sin kone, sine børn og sine handlinger, hvilket kun har betydning for ham selv og sine nærmeste omgivelser.

B mener, derfor at A skal passe på, at det som han ofrer sig for ikke bedrager, i og med at de ting han ‘ofrer’ sig for ikke giver ham noget tilbage i modsætningen til etikeren, som får glæde, tilfredshed og tryghed hos sin familie, arbejde og handlinger.

“Jeg har ikke opoffret mit Liv til Kunst og Videnskab, hvad jeg har offret mig forer i Sammenligning hermed Ubetydeligheder; Jeg offrer mig for min Gjerning, min Kone, mine Børn, eller rettere sagt, jeg offrer mig ikke derfor, men jeg finder min Tilfredshed og Glæder deri. Det er Ubetydeligheder i Sammenligning med hvad Du lever for, og dog, min unge Ven, pas vel paa, at det Store, Du virkelig offrer dig for, ikke bedrager Dig.”

Modsigelsernes grundsætning er, at der er et enten eller valgt, og etikeren (B) er enig i dette. Æstetikeren og B’s omtalte filosoffer mener, at denne er hævet, altså at der ikke er noget valg. At det hele flyder sammen.

B til A - Etiker til Æstetiker

Etikeren mener ikke at man vælger   som æstetiker.

Valget handler ikke om godt eller ondt, men om at vælge dem begge til og ”indifferensen” fra.

Etikeren påpeger at indifferensen (ligegyldigheden) er det onde.

Bare fordi man en gang har taget et godt valg, kan man godt vælge det onde igen.

Passer godt med at det er etikeren der mener ovenstående – som etiker tager man livet på sig, og bidrager/vælger.

Jo længere tid man er æstetiker, jo sværere bliver det at rive sig løs og blive etiker.

Dilemma = om man vælger at vælge.

Hvorfor er indifferensen dårligt, hvorfor vil etikeren overbevise æstetikeren?

-       Man taber sig selv som æstetiker, forbliver ikke tro mod sig selv.

-       Det er Etikerens overbevisning at det gode og det sande opnås ved at vælge.

Kierkegaard - Enten-Eller forord

Forord er skrevet af Victor Eremita (den sejrende eneboer), et pseudonym for Søren Kierkegaard. Eremita er redaktør, men har sin egen karakter i bogen. 

Eremita beskriver, hvordan han kommer i besiddelse af teksterne: 
A (Don Juan/Johannes Forføreren) 
B (Assessor Wilhelm). 

Eremita opridser desuden i forordet, hvordan teksterne er opbygget, hvem der har skrevet dem og hvorfor. Han filosoferer over A og Bs tekster og kommer med egne betragtninger om deres karakterer, og hvad der ligger til grund for deres tekster. 

Victor Eremita
Victor Eremita udvikler sig i forordet lidt på samme måde, som den måde A og Bs tekster står i kontrast til hinanden. Eremita går fra A til B, altså fra æstetiker til etiker ved først at begære møblet på samme måde som æstetikeren begærer kvinder og til sidst komme med etiske overvejelser om, at han ikke vil tjene penge på andre forfatteres tekster. 

Man kan se udviklingen i ændring af ordvalget - i begyndelsen, når han fortæller om chatollet, bruger han stærke substantiver
- f.eks. “glæde, lyst, liv, smerte, magt”. 
Da han fortæller om sin bearbejdning af teksterne, er ordvalget langt mindre lidenskabeligt/mere neutralt.

Distancering:
- Stå ved siden af
Med forordet skaber Kierkegaard en mulighed for at distancere sig selv som forfatter fra romanen, altså en måde at skabe autencitet og lade værket “stå alene.” Han skaber, uafhængigt af sin egen karakter, et stort spillerum for persongalleriet og sin måde at skrive på. 

Involvering:
- Være en del af
Samtidig giver forordet også en mulighed for Kierkegaard for at involvere sig selv i teksten. Victor Eremita skriver, at han “fulgte Tilfældet,” altså at alt er overladt til tilfældets orden. Han fortæller samtidig, hvad han føler, læseren skal vide om A og Bs identiteter og påvirker ved sine egne betragtninger læserens måde at læse A og Bs tekster, hvilket kan skabe en forudintaget mening hos læseren. 

Der er en grad af selvmodsigelse i teksten - han skriver, at han ikke ønsker at dømme A og B, men dømmer samtidig A og B tydeligt.


Rebecca, Julie og Sara

Søren Kierkegaards Diapsalmata

Ætikerens eksistensgrundlag

En erkendelse af tilværelsens ulidelige lethed, løfter individet ud af spidsborgerens dogmatiske tilværelse. Der findes ingen konventionel vej til hvad erkendelsen indebærer, og hvad det omfatter. Erkendelsen er et spørgsmål om ikke at acceptere dogmatikken, og dermed træffe et valg - at træde ind i sin eksistens. For at realisere sin eksistens må individet vælge sin vej, en sådan vej kan være nydelsen; nydelsen af livet og hvad det tilbyder.


En firkantet måde at betegne denne tilstand, er arketypen æstetikeren.



Den fundamentale drivkraft i æstetikerens tilværelse, er lysten; begæret efter nydelse. Dette begær kan forekomme i enhver manifestation, om det er genstande eller metafysisk. Spørgsmålet er ikke hvorvidt hvad det er, og hvad lysten udsprang af, men at udleve lysten i dets fulde drag: i det opnår æstetikeren sin eksistens.

“Ingen Barselkone kan have besynderligere og utaalmodigere ønsker end jeg. Disse Ønsker betræffe snart de ubetydeligste Ting, snart de mest ophøiede, men alle have de i lige høi Grad Sjælens momentane Lidenskab. Jeg ønsker i dette Øieblik en Tallerken Boghvede-Grød. Jeg erindrer fra min Skoletid, vi fik altid Boghvede-Grød om Onsdagen. Jeg erindrer, hvor glat og hvid Grøden var anrettet, hvor Smørret smilede mig imøde, hvor varm Grøden var at see til, hvor sulten jeg var, hvor utaalmodig efter at faae Lov at begynde. En saadan Tallerken Boghvede-Grød! jeg gav mere end min Førstefødsels-Ret derfor.”

Æstetikerens møde med tomheden, og den håbløshed der følger med. Han opnår en fortvivlelse der fylder hans tilværelse, og tømmer ham for enhver lyst; ethvert engagement.
Denne følelse opstår når hans begær er blevet fuldbragt, så efterfølges det af tomhed.

“Jeg gider slet ikke. Jeg gider ikke ride, det er for stærk en Bevægelse; jeg gider ikke gaae, det er for anstrængende; jeg gider ikke lægge mig ned, thi enten skulde jeg blive liggende, og det gider jeg heller ikke. Summa Summarum: jeg gider slet ikke.”

Komprimeret filosofi
Søren Kierkegaards Diapsalmata er en række korte afsnit af varierende længde. De indeholder en filosofisk betragning, hvor der bliver opstillet en problematik eller undren: en tese.

Det er blevet anderledes formuleret: hvordan man filosoferer med hammeren! Det er komprimeret tankevirksomhed, hvor meningen skal frem hurtigst muligt - ingen lange diskussioner, men korte reflexioner. 

Kortfattetheden kommer endvidere til udtryk i A's del af bogens indholdsfortegnelse, ordene er spidsfindige og afsnittene relativt korte, hvorimod B's indholdsfortegnelse er lange sætninger med lange afsnit og ordene er mindre kraftladte.

Således kan han hurtigt fange en interesse og fremføre sin pointe kraftfuldt, uden at dvæle ved lange filosfiske diskussioner; diskussionen bliver kogt ned til det essentielle - og dermed æstetikerens livsbetragtning: det essentielle. Betvinge afgudernes eksistens, og forestillingen om det absolutte der vedhængte dem.