Etikeren mener ikke at man vælger som
æstetiker.
Valget handler ikke om godt eller ondt, men om at vælge dem begge til og
”indifferensen” fra.
Etikeren påpeger at indifferensen (ligegyldigheden) er det
onde.
Bare fordi man en gang har taget et godt valg, kan man godt
vælge det onde igen.
Passer godt med at det er etikeren der mener ovenstående –
som etiker tager man livet på sig, og bidrager/vælger.
Jo længere tid man er æstetiker, jo sværere bliver det at
rive sig løs og blive etiker.
Dilemma = om man vælger at vælge.
Hvorfor er indifferensen dårligt, hvorfor vil etikeren overbevise
æstetikeren?
-
Man taber sig selv som æstetiker, forbliver ikke
tro mod sig selv.
-
Det er Etikerens overbevisning at det gode og
det sande opnås ved at vælge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar