Bs papirer - Sproglig formidling

Af Thea R. Madsen, Simon E. Drost, Johanne G. Østergaard & Julie E. Ottosen

Uddrag fra Bs papirer: Af ligevægten i Enten Eller. Er skrevet fra etikeren, B til æstetikeren, A.

Kirkegaards sproglige formidling i Bs papirer

Kirkegaard skriver, som i så mange andre af hans tekster, under et pseudonym. Dette gør han for at kunne afspejle mange forskellige mennesketyper uden selv at blive anset for en af disse gennem hans værker. Han skriver teksten som et brev med direkte henvendelse ”…bryd dig aldrig om det, du har intet tabt..”

Kirkegaard starter ud med en allusion der virker på en intertekstuel måde. Han hentyder til en kendt forestilling ved at skrive ”Som en Cato tilraaber jeg dig da mit enten eller.” Det har relevans eftersom Cato i den græske mytologi gentog sig selv, og Kirkegaard da også har gentaget sig selv i forhold til æstetikeren og etikeren.

Hele brevet igennem gør han brug af modsætninger. Dette ses i ”det gode og det onde”, ”æstetikeren og etikeren”, ”B og A” og selve titlen ”Enten/Eller”. Kirkegaard selv skriver i uddraget: ”Er modsætningen til stede så er der et enten eller”.

Udover modsætninger gøres der også brug af andre elementer der viser Kirkegaards talentfulde skriveegenskaber. Her i blandt ses for eksempel brugen af appelformer, sammenligninger, allegorier, retoriske spørgsmål og også homeriske sammenligning.

Kirkegaards brug af appelformer ses i sætningen ”Min stilling som ægtemand kommer mig her til hjælp til bedre at kunne oplyse hvad jeg mener…”, hvor denne sætning også kan betegnes som en homerisk sammenligning.

I teksten ses også eksempler på den viden han optog ved at læse. Kirkegaard rejste ikke længere end til Berlin, men han er alligevel lært nok til at kunne skrive:

”Jeg er ude som et lille bitte spansk s”. Dette fungerer som en sammenligning. Udover hans overvejende alvidende viden, bruger han også allegorier til at forklare “det afgørende valg” mellem enten/eller billedligt, “Naar man først kan faae et menneske til at staae paa skilleveisen saaledes, at der ingen Udvei er for ham uden ved at vælge, saa vælger han den rette”.

Teksten virker for os, som nært beslægtet med essay-genren, grundet hans konstante grubleri. Den ene tanke fører til en anden, og det virker som om han anvender reaktionsskrivning. Kirkegaard taler sig altså frem til hvad han mener, dog stadig på et højt akademisk niveau.